Fin eller grov valsede sorthavre gryn?

Mange spiser havregryn hver dag, og mange har deres egen favorit. Mange skifter til sorthavre gryn, når de bare først har smagt dem fra Engdigegaard, og ved hvor de kan købes.

Forleden hørte jeg en forbruger sige: "Jeg har altid spist finvalsede havregryn, men efter jeg har prøvet dem her fra Engdigegaard, de grov valsede sorthavre gryn, spiser jeg ikke andet. Jeg troede ikke, at grov valsede var til at koge grød af, men det bliver den fineste bløde grød". Og sidste uge fortalte en mor om, da hun første gang serverede sorthavre grød for sin dreng, som hver morgen spiser havregrød inden han møder i 1. klasse. Drengen sagde: "mor, de er meget bløde".

Men hvad er egentligt forskellen på fin og grov valsede, og hvorfor laver Engdigegaard kun grov valsede. Forklaringen er meget enkel, og den kommer her.

De grove havregryn laves af hele kerner fra havre, altså bliver én kerne til ét havregryn. 

Når man derimod laver fin valsede, deler man først alle kernerne i 2 stykker, således at 1 kerne bliver til 2 stykker gryn. På engelsk kalder man da også fin valsede for steel cut. På dansk kaldes det knækkede eller skårne.

Når kernerne først skæres over maskinelt, smuldrer noget af kernen væk, og går tabt. Det sker inden kernerne køres igennem en valse, og bliver til fladmaste gryn. Desværre er det noget af det bedste, der på den måde går tabt fra kernerne. Derfor er det også misvisende, at man må kalde fin valsede havregryn for "fuldkorn". Selvsagt er det fulde af kernerne altså ikke med.

Kun de grov valsede har alt fra kernerne med i havregrynene, og den naturlige tekstur bevares. Fin og grov valsede havregryn indeholder altså ikke det samme. Der er stor forskel. Fin valsede havregryn stammer da også fra den gamle industritankegang, hvor at alt skulle være så fint malet som muligt. I dag ved vi bedre. Det grove anbefales.

Blandt andet derfor producerer Engdigegaard kun grov valsede sorthavre gryn. Vi ønsker nemlig kun at producere og sælge den allerbedste kvalitet. Intet mindre.